Vælg en region på kortet for eksempler på vores erfaring
Case studier: Nordeuropa
Rådgivning om global due diligence struktur
Bekymret for sin eksponering overfor agenter der kæmper for kontrakter på nye markeder, og grundet det stigende regulatoriske press derhjemme, bad en dansk kunde FP at gennemgå sine agenter og distributører. Efter at have kategoriseret trejdeparter med fokus på tilknyttet compliance risici hjalp FP med at forbedre kundens interne due diligence strukturer så kunden bedre kunne håndtere risici på lavt til medium niveau internt. FP leverede blandt andet due diligence research træning, rådgav om interne risikoreducerende foranstaltninger, og fremsatte anbefalinger om hvilke tekniske redskaber som kunden skulle tilegne sig.
Med hjælp fra FP, kunne kunden indsnævre gruppen af højrisiko agenter og distributører fra flere hundrede til under 30. FP hjalp med at levere dybdegående risikovurderinger af disse på tværs af nye markeder, identificere relevante risici og fremstille anbefalinger til hvordan kunden kunne overvåge og reducere disse risici fremover.
Undersøgelse af ledelsesproblemer knyttet til virksomhedens grundlægger
Et Britisk private equity selskab, som ville investere i en Norsk offshore-virksomhed, var bekymret over rygter om interessekonflikter associeret med sidstnævntes grundlægger og administrerende direktør. FPs gennemgang af virksomhedsregistrer, suppleret med informationsindsamling i offshorebranchen, afslørede at grundlæggeren havde forseglet betydelige leveringskontrakter med to virksomheder, hvoraf den ene var ejet af hans søn og den anden af en barndomsven. Vores undersøgelse gjorde, at kunden var i stand til at sikre en aftale der flyttede grundlæggeren til en bestyrelsesstilling og dermed fjernede hans beslutningstagning i virksomheden.
Tilbage
Case studier: Sydvest Europa
Sag om dårlig ledelse
På baggrund af Frank Partners undersøgelser, besluttede et skandinavisk private equity firma at stoppe opkøbet af et affaldshåndteringsfirma i Spanien. Vores undersøgelser viste, at stifteren havde etableret et uigennemsigtigt system af datterselskaber, som blev ejet af ham selv i stedet for af firmaet, og at der blev handlet indbyrdes for at booste handelstallene. Vi fandt også ud af, at erhvervsmanden havde pyntet på tallene, da et tidligere foretagende blev solgt i 1990'erne til en noteret tysk konkurrent.
Red flag check på italiensk distributør
Inden de trådte ind på det italienske marked, ønskede et finsk firma at være sikre på, at den udvalgte distributør ikke havde været sat i forbindelse med problematiske hændelser. Opgaven bestod i at undersøge lokale offentligt tilgængelige registre, presse, konkurs- og kontrolarkiver. Desuden omfattede opgaven en gennemgang af engelsktalende- såvel som øvrige europæiske medier, samt internationale advarselslister. Undersøgelsen viste ingen grunde til bekymring, hvilket kom til udtryk i en kort rapport, hvor vi opsummerede de undersøgelser og resultater, vi var kommet frem til.
Tilbage
Case studier: DACH
Eftersøgning af formue i og udenfor Tyskland
Et tysk familieforetagende, der havde investeret i grøn energi mistede ikke bare deres investeringer, da foretagendet gik konkurs, de oplevede også, at deres omdømme blev truet, da det kom frem, at stifteren af energifirmaet havde begået underslæb. I samarbejde med advokater forud for retssagen, kiggede vi på iværksætterens kommercielle baggrund og storslåede livsstil både i og udenfor Europa, gennemgik regnskaber, ejendomsdokumenter, sociale medier og udførte diskrete interviews med tidligere samarbejdspartnere. Vi kunne derefter give advokaterne en liste over hans formue, der blev brugt af en domstol i Tyskland til at fryse værdier for 5 millioner Euro.
ESG-due diligence før opkøb af et tysk produktionsfirma
FP arbejdede som en del af det rådgivende team hos et private equity firma, der ville investere i et tysk produktionsfirma. Som en del af vores ESG-due diligence undersøgelse gennemgik FP interne dokumenter, der blev leveret af sælgeren, analyserede ESG-, compliance- og interne kontrolstrukture, samt leverandør- og kundekontrakter. Derudover analyserede vi investeringsmålets branche-specifikke ESG-risici, evaluerede tidligere skandaler og benchmarkede sælgeren mod konkurrenter.
Ved hjælp af vores årelange erfaring med at indsamle information, brugte FP sit diskrete netværk af kilder til at evaluere risici forbundet med målets største leverandører i Kina og Indien. Vi fandt ud af, at den kinesiske leverandør var blevet beskyldt for at outsource arbejde til fabrikker som var kendt for dårlige arbejds- og miljøstandarder.
Som en del af FPs anbefaling til kunden, som skulle tage stilling om opkøbelsen af firmaet, leverede vi en ESG-revisionsplan for at hjælpe kunden tackle de arbejds- og miljøproblemer der var i investeringsmålets forsyningskæde.
Tilbage
Case studie: Benelux
Kortlægning af beslutningsprocesser i familieejet selskab
En amerikansk investor, der havde aktier i et hollandsk familieejet selskab bad Frank Partners om at undersøge familiens indstilling, efter det var rygtedes, at de overvejede at sælge deres aktier, hvilket kunne påvirke aktieprisen. Frank Partners analyser afslørede, at flere fjerne familiemedlemmer, der ikke var involveret i selskabets daglige virke, ønskede at sælge deres aktier til den bedst mulige pris. De mere indflydelsesrige medlemmer af familien, der stadig var involveret i bestyrelsen, ønskede dog at beholde familiens kontrol over selskabet. De holdt også på deres ret til at købe de andre familiemedlemmers aktier, før de blev udbudt til offentligheden. Efter flere samtaler med tidligere bestyrelsesmedlemmer, brancheanalytikere og konkurrenter, kom FP til den konklusion, at beslutningstagerne i familien ville sikre sig, at firmaet forblev på familiens hænder, og at de enten ville købe aktierne fra de passive familiemedlemmer eller tillade dem at sælge en mindre del af dem på det åbne marked.
Tilbage